Blogtillæg til leoniversen.dk

VU’s lyseblå formand Karsten Lauritzen er i fællesskab med den politiske ordfører for samme organisation, Thomas Banke, ude i lidt af en interessant dans. Banke pulserer, som det må forventes af en breaker i en glasbutik, mens Lauritzens smidighed nærmer sig det ækvilibristiske, i det han forsøger at smyge sig udenom den åbenlyse harme og vrede, VU’s politik naturligt befordrer.

180grader.dk disker op med følgende citat til os fra VU politiske resolution i 2005:

“Staten skal ikke bestemme hvorvidt man må have mere end en ægtefælle, dette må være op til de enkelte par at afgøre. Eneste krav for at få flere ægtefæller skal være den/de nuværende ægtefæller(s) samtykke.”

Og det var så alt, hvad VU det år havde at sige om familiepolitik (som eksempel til sammenligning kan siges, at emnet om “regulering af fyrværkeri” fylder en halv side.

Hvis man skal tro Thomas Banke, så er dette stadig ungdomspartiet holdning. “Hvis kvinder vitterligt ønsker at lade sig gifte ind i et harem, så mener jeg faktisk ikke at det en politisk opgave at blande sig i. Det må være folks frie valg,” siger han til 180Grader.dk.

Når jeg i indledningen kalder Lauritzen for lyseblå, så er det hans egne ord. En idealist med realpolitisk sans. Det skal jeg love for. Han starter sådan set fint nok, ved at benægte Bankes påstand om, at det flerkoneri er VU’s politik. Han beretter om talibanere, der undertrykker kvinderne. Men her er hans retoriske krumspring, som han kommer ud i, da journalisten stiller de logiske spørgsmål:

Er du enig i VU’s resolution?
“Jeg mener ikke, at man skal indføre flerkoneri i Danmark, og det mener VU heller ikke.”
Men er du enig i det, der er blevet vedtaget?
“Jeg har ikke stemt for den der resolution.”
Men er du enig i den?
“Altså, jeg er uenig i noget af det, der står i den, men principielt mener jeg ikke, at staten skal blande sig i samlivsformer.”

Og mine damer og herrer: vi har et status quo. Lauritzen falder i den samme gamle fælde som han og hans kumpaner altid snubler i. Han forveksler nemlig personlig frihed med noget helt, helt andet. Han plæderer for konservative konventioner, hvor familien er et forum, der er urørligt, og som ingen udefrakommende er i stand til at påvirke. Dette fordrer undertrykkelse.

Frihed og suverænitet er to forskellige ting. I et samfund med frihed vil VU’erens pseudoargumentation være utænkelig, for med absolut frihed for alle er undertrykkelsen umulig.

Suveræniteten – det er jo dette, VU vil have – er ikke så universel som ovennævnte frihedsbegreb, det er for dem, der er stærkest. Og når det er at blande sig, hver gang man søger at forhindre undertrykkelsen (for praktisk talt al erfaring med emnet viser jo, at undertrykkelse finder sted!) i de polygame familier, så er det suveræniteten til at undertrykke, man vil have.

Jeg har aldrig hørt udtrykket flermænderi. Det er der en grund til. Når man snakker om ægtefællekonstellationer med mere end to deltagere, så er det flerkoneri der er epicentret. Polygami-begrebet er endnu en af historiens forfærdende mange eksempler på mændenes chauvinisme i forhold til kvinderne – mestendels benyttet i konservativt (grænsende til doktrinisk) religiøse samfund.

Endnu et tilfælde, for dagens politiske liberalisme i virkeligheden ikke er liberal. Og hvor den ikke betyder frihed – i hvert fald ikke for alle!