Blogtillæg til leoniversen.dk

Ny meningsmåling viser, at danskerne har vendt sig mod Regeringen. I dagens måling fra Catinét har VOK-blokken ikke længere flertal, Ny Alliance når ikke spærregrænsen og centrum-venstre er i fremgang med Enhedslisten fortsat i Folketinget.

Målingen kommer som kulminationen på en længere periode, hvor Regeringen og Anders Fogh Rasmussen har været ekstraordinært presset. Her er det også vigtigt at huske, hvordan regeringens toer, fest- og finansminister Lars Løkke, er blevet konfronteret med den ene dårlige sag efter den anden.

Læs resten af dette indlæg »

Ét af de helt centrale emner i den danske debat i forbindelse med den netop startede strejke, er ønsket om en ligelønskommission. Her er SF i teten med et konkret forslag om en arbejdsgruppe, der skal komme med indstillinger til indsatser i juli 2009.

SF har ligeledes lagt op til en seriøs økonomisk indsats fra staten. I finanslovsforslaget er afsat 2 mia. kroner årligt til at lukke den lønkløft, som er åbenlys. Og pengene er selvfølgelig fuldt finansieret i det samlede forslag.

Læs resten af dette indlæg »

I Sverige varsler 11.000 sygeplejersker og studerende kollektiv opsigelse, hvis ikke en lønstigning indfinder sig. Konkret kræver de 5000 kroner mere i posen. Dette er sket på privat initiativ og med så stor kraft, at utilfredsheden har sendt rystelser gennem hele det svenske system. Mange sundhedsstuderende siger lige ud, at hvis der ikke sker ændringer, så kommer de til at arbejde i Norge, når de er færdige.

I Sverige fører de klassekamp. Det handler om arbejdstagernes fortjeneste for det arbejde, de udfører. Eksempelvis når der i initiativtagernes manifest spørges:

“Hvor logisk eller moralsk forsvarligt er det, at sygeplejerskerne i Västerås er blevet tilbudt 3 procent i lønstigning, samtidig med at landstingsdirektøren har fået 50 procent i lønstigning?”

Læs resten af dette indlæg »

Politiken.dk beretter nu, at Danmarks udenrigminister Per Stig Møller kraftigt nedtoner forventningerne til et eventuelt fremtidigt forbud mod klyngebomber. Han gør det med henvisning til, at store lande som USA og Kina vil hævde et behov for stadigt at bruge disse horrible opfindelser, hvis ofrer i op mod 98 % af tilfældene er civile.

I bedste fald er dette, som vi ser fra Per Stig Møller, en mildest talt mærkværdig forhandlingsteknik, for hvorfor melde ud på forhånd til amerikanerne mv., at man regner med at lade dem fortsætte brugen af våbnet?; hvorfor ikke gå målrettet efter et totalforbud og få så meget, som man kan?

Og det bringer os i virkeligheden til, hvad der nok skal ses som den mest sandsynlige forklaring på, hvorfor Per Stig Møller melder ud, som han gør, nemlig at han inderst ikke har nok at indvende med de bomber, som størstedelen af Danmark med rette væmmes over.

Men det er ikke godt nok: Klyngebomber skal forbydes, og det kan kun gå for langsomt. Og selv hvis Per Stig Møller ikke får amerikanerne til det skal Danmark gå foran med et forbud og en programerklæring om, at modarbejde disse til en hver tid.

Du kan læse artiklen her

VU’s lyseblå formand Karsten Lauritzen er i fællesskab med den politiske ordfører for samme organisation, Thomas Banke, ude i lidt af en interessant dans. Banke pulserer, som det må forventes af en breaker i en glasbutik, mens Lauritzens smidighed nærmer sig det ækvilibristiske, i det han forsøger at smyge sig udenom den åbenlyse harme og vrede, VU’s politik naturligt befordrer.

180grader.dk disker op med følgende citat til os fra VU politiske resolution i 2005:

“Staten skal ikke bestemme hvorvidt man må have mere end en ægtefælle, dette må være op til de enkelte par at afgøre. Eneste krav for at få flere ægtefæller skal være den/de nuværende ægtefæller(s) samtykke.”

Og det var så alt, hvad VU det år havde at sige om familiepolitik (som eksempel til sammenligning kan siges, at emnet om “regulering af fyrværkeri” fylder en halv side.

Hvis man skal tro Thomas Banke, så er dette stadig ungdomspartiet holdning. “Hvis kvinder vitterligt ønsker at lade sig gifte ind i et harem, så mener jeg faktisk ikke at det en politisk opgave at blande sig i. Det må være folks frie valg,” siger han til 180Grader.dk.

Når jeg i indledningen kalder Lauritzen for lyseblå, så er det hans egne ord. En idealist med realpolitisk sans. Det skal jeg love for. Han starter sådan set fint nok, ved at benægte Bankes påstand om, at det flerkoneri er VU’s politik. Han beretter om talibanere, der undertrykker kvinderne. Men her er hans retoriske krumspring, som han kommer ud i, da journalisten stiller de logiske spørgsmål:

Er du enig i VU’s resolution?
“Jeg mener ikke, at man skal indføre flerkoneri i Danmark, og det mener VU heller ikke.”
Men er du enig i det, der er blevet vedtaget?
“Jeg har ikke stemt for den der resolution.”
Men er du enig i den?
“Altså, jeg er uenig i noget af det, der står i den, men principielt mener jeg ikke, at staten skal blande sig i samlivsformer.”

Og mine damer og herrer: vi har et status quo. Lauritzen falder i den samme gamle fælde som han og hans kumpaner altid snubler i. Han forveksler nemlig personlig frihed med noget helt, helt andet. Han plæderer for konservative konventioner, hvor familien er et forum, der er urørligt, og som ingen udefrakommende er i stand til at påvirke. Dette fordrer undertrykkelse.

Frihed og suverænitet er to forskellige ting. I et samfund med frihed vil VU’erens pseudoargumentation være utænkelig, for med absolut frihed for alle er undertrykkelsen umulig.

Suveræniteten – det er jo dette, VU vil have – er ikke så universel som ovennævnte frihedsbegreb, det er for dem, der er stærkest. Og når det er at blande sig, hver gang man søger at forhindre undertrykkelsen (for praktisk talt al erfaring med emnet viser jo, at undertrykkelse finder sted!) i de polygame familier, så er det suveræniteten til at undertrykke, man vil have.

Jeg har aldrig hørt udtrykket flermænderi. Det er der en grund til. Når man snakker om ægtefællekonstellationer med mere end to deltagere, så er det flerkoneri der er epicentret. Polygami-begrebet er endnu en af historiens forfærdende mange eksempler på mændenes chauvinisme i forhold til kvinderne – mestendels benyttet i konservativt (grænsende til doktrinisk) religiøse samfund.

Endnu et tilfælde, for dagens politiske liberalisme i virkeligheden ikke er liberal. Og hvor den ikke betyder frihed – i hvert fald ikke for alle!

Er det nedværdigende, når der bliver sagt, at

“forestillingen om ‘fornuftige muslimer’, der støtter demokrati og menneskerettigheder, er en illusion”?

Mogens Camre

Og er det forhånende at udtale, at

“titusindvis og atter titusindvis af mennesker, der tilsyneladende civilisatorisk, kulturelt og åndeligt befinder sig i 1005 – i stedet for i 2005 – er søgt til et land, der for århundreder siden lagde middelalderen bag sig”?

Pia Kjærsgård

Ja, det skulle man synes, ikke sandt? Det mente også de 66 danskere, der lagde sag an mod otte medlemmer af Dansk Folkeparti for 12 forskellige udtalelser. På sin vis kunne det jo virke meget forståeligt – guderne vil vide hvor tit jeg har haft lyst til at gøre lignende eller værre ved selv samme mennesker; men ikke nok med det, nogle af udtalelserne burde jo være ren rutine fra statsadvokatens side – ovenstående to f.eks.

Men ak og ve – der gik sgu politik i den. De blev frifundet. Ytringsfriheden er åbenbart ikke lige sådan at få bugt med. Og det er jo denne frihedsrettighed, der var grundstenen i demokratiet, den vigtigste af dem alle? (Jeg tror, det var sådan de alle sammen sagde under Muhammed-krisen). Men så vil jeg da også bruge den vigtigste af mine frihedsrettigheder:

Nu tager I jer sammen! Hvis man i dagens Danmark er nået så langt i proportionsforvrængningen, når det kommer til menneskeværd, at man ikke længere kan se det som forhånende at skære titusinder og atter titusinder medmennesker over én kam og påstå at de i udvikling ligger tusind år tilbage, så er det ikke bare gået for vidt, nej det er decideret forrykt!

Og den jurist, der ikke kender ordet nedværdigende godt nok til han vide, at det netop er, hvad man gør, når man siger, at alle tilhængere af religionen Islam per definition er ufornuftige, så står det endnu værre til med den danske uddannelsessektor, end jeg havde frygtet.

Således står der i øjeblikket på forsiden af Christianias hjemmeside:

Politiet er ved at rydde Cigarkassen på Midtdyssen
-
Kom og hjælp
hjælp til at holde gemytterne nede
hjælp til at forsvare vores huse med fredelige midler
hjælp til at vise vi er mange

Denne kommentar er selvsagt meget, meget vigtig. Det er denne tankegang, langt de fleste mennesker, der ikke tror på normalisering som et positivt buzzword, lever efter. Det er denne måde at tænke oprør og protester på, som den brede del af alle os i denne rummelige bevægelse praktiserer. Denne bevægelse der ikke vil nøjes med frihed til forskellighed (dermed ikke sagt, at det er det, de borgerlige magthavere i øjeblikket dyrker, tværtom) – vi vil have tilskyndelse til forskelighed. At kaste med en flaske er lige så meget fascisme, som det at lægge folk i håndjern uden grund (for det sker i stigende grad i Danmark). Derfor: det er ikke dem, der kaster flasker, som repræsenterer den kamp, vi er så mange der kæmper.

Lige nu er der uroligheder på Christiania; ligesom dem vi så i forbindelse med Ungdomshusets nedrivning.

Vigtigt er det i denne sag, at det tilsyneladende ikke er christianitterne, der slås. Lige nu står der rent faktisk beboere rundt omkring på fristaden i chok og bemærker, at det jo ikke er folk, der lever på stedet, som skaber uro.

Jeg er utvetydigt og hårdnakket modstander af politisk motiveret vold, såvel som vold af nogen art, når det sker i et rigt smørhul som Danmark. Der er ingen undskyldninger.

Men når det er sagt, så skal I, der sidder og trækker i trådende ikke tro, at jeg giver jer ret. Denne gang er det Slots og Ejendomsstyrelsen, der krævede at politiet rev et hus ned, vel vidende at et civilt søgsmål om selv samme hus ville blive afgjort i næste uge. Det er ikke alene en heftig krænkelse af retssikkerheden, det er simpelthen forrykt.

I forbindelse med Christiania har det andre gange været regeringen, der ville nedrive adskillige lovligt opførte boliger (ifølge føromtalte styrelse). Er det, hvad ordet “normalisering” dækker over, at det er magthavernes ret at bestemme, hvem der må bygge hvor; og at de sågar må rive lovligt byggeri ned for at please nogle ærgerrige byggematadorer?

Det omtalte hus var ingen terrorredde eller det, der var værre. Det var et hus, der i 2002 var udsat for brænd, og som senere hen er blevet et sted, hvor hjemløse kunne overnatte. Dette ydmyge domicil var en tårn i øjet på dem, der ville “normalisering”. Er det det samfund vi vil have?

Nej vel!