Blogtillæg til leoniversen.dk

Politisk kommentering fra venstrefløjen om DK og verden

Archive for the ‘USA’ Category

Endnu et nederlag for Bush

without comments

Iran er med alt sandsynlighed ikke i gang med at udvikle atomvåben, det fortæller en netop offentliggjort rapport fra samtlige 16 amerikanske efterretningstjenester.

Denne nyhed kommer som en bombe under administrationen i USA, der har søgt en mere og mere konfrontatorisk linie over for landet. F.eks. udtalte Dana Perino, der er talskvinde for præsident Bush, i slutningen af oktober, at ”problemet er Iran, og Iran har ikke opgivet sit forsøg på at udvikle et atomvåben”.

SFU er enige i rapportens konklusioner, nemlig at det ikke er Bush’ krigsretorik, men i stedet forhandlinger, der har fået iranerne til at stoppe udviklingen af våben, noget som skete i 2003, vurderes det. Og forhandlinger kan give yderligere indrømmelser fra det iranske regime. Derfor er dette også et tegn på, at Danmark skal distancere sig fra Bush i udenrigspolitikken og i stedet investere i FN og de europæiske lande, vi er enige med.

Written by Leon Rix Iversen

4 december, 2007 at 3:32 pm

Lagt i Mellemøsten, USA